Skip to content

JORDEMODERKONSULTATION

Tid, ro og fokus på dig og din baby

PRIVAT JORDEMODERKONSULTATION

Din graviditet, fødsel og babys start på livet sætter spor langt ind i livet. Derfor brænder jeg for at give dig, din partner og jeres baby de bedste betingelser for, at den livsproces i står i lige nu præges af tryghed, ro og glæde.  

I det offentlige tilbydes du som gravid ca. 5-6 jordemoderkonsultationer af 20 minutters varighed. For mange er det ikke nok. Slet ikke, hvis din jordemoder undervejs bliver syg eller skal på ferie, og afløses af en eller flere kollegaer. Desværre hører jeg ofte, at det skaber utryghed, når der ikke er sammenhæng i konsultationerne og mangler tid til at tale om de ting, der er vigtigt for dig.

Jordemoderkonsultation med en privat jordemoder giver tryghed, kendthed og sammenhæng i hele din graviditet! Der er fokus på dig som gravid, din baby og din familie som helhed. Du er velkommen uanset om du venter dit første eller femte barn.  Konsultationerne kan bruges som supplement til det offentlige tilbud, hvis der er et særligt emne du har brug for at få talt om. Eller du kan komme i faste intervaller hele vejen igennem graviditeten i stedet for at gå hos den jordemoder, der er knyttet til dit fødested.

SAMTALE

Formålet ved en jordemoderkonsultation er at gøre dig tryg i din graviditet, give dig mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål og ruste dig til de udfordringer, du ikke vidste ville komme.

Hos Jordemoderhuset Yin Living er der tid og rum til at du trygt kan lufte dine bekymringer om graviditeten, fødslen eller tiden efter.  Som uddannet og autoriseret jordemoder har jeg erfaring med både graviditet, fødsel, barsel og amning, men også familiedannelse, parforhold og svære følelser. 

Konsultationerne kan bl.a. indeholde samtale om: 

  • Livsstil, kost og motion
  • Amning
  • Tilknytningen til barnet i maven
  • Din og/eller din partners trivsel
  • Samliv og sex
  • Tidligere fødsels- og barselsoplevelser 

Der er ikke noget, der er for stort eller småt og listen er på ingen måde udtømmende! 

HELBREDSUNDERSØGELSE

Som autoriseret jordemoder udfører jeg de samme helbredsundersøgelser som jordemødrene i det offentlige og udfylder din vandrejournal (hvis ønsket).

Helbredsundersøgelserne inkluderer:

  • Vurdering af barnets stilling og størrelse
  • Lytte hjertelyd
  • Symfyse- Fundusmål (Måling af livmoderen størrelse) 
  • Urinundersøgelse
  • Blodtryksmåling

Alle undersøgelserne har til formål at opspore eventuelle komplikationer før de udvikler sig og bliver til fare for dig eller din baby. Det kan for eksempel være svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge, eller at baby vender med numsen nedad i sidste del af graviditeten. Ved bekymring eller behov for yderligere opfølgning tager jeg kontakt til dit fødested og sørger for, at du kommer godt videre til nødvendige undersøgelser eller behandlinger. 

SÆRLIG AFBESTILLINGSPOLITIK

Klinikkens gældende afbestillingspolitik lyder, at der ved afbud senere end 12 timer før aftalt behandling opkræves behandlingens fulde pris. Denne politik gælder IKKE ved afbud som følge af indlæggelse på sygehus og ved fødsel. 

Du kan derfor trygt booke tid til en jordemoderkonsultation, uden at bekymre dig om at “smide penge ud af vinduet” for en behandling du måske aldrig får brug for. 

Jeg vil dog gerne bede om, at du ved indlæggelse eller begyndende fødsel tager kontakt til mig på mail, så snart du ved, at du ikke får brug for din bookede tid.