Få en sund graviditet og de bedste betingelser for en god fødsel
med graviditetsakupunktur & kærlig jordemoderfaglig omsorg.
Din graviditet er en unik og særlig tid i dit liv, men selvom det er en stor oplevelse at skabe og bære et lille nyt liv, kan graviditeten også være præget af bekymringer, stor hormonel påvirkning og fysiske udfordringer i form af graviditetsrelaterede gener.
Når du kommer til behandling hos mig, er du og din baby i trygge hænder. Som autoriseret jordemoder og højtuddannet akupunktør har jeg stor teoretisk viden og mange års erfaring i arbejdet med graviditet, fødsel, barsel og amning. Hos Jordemoderhuset Yin Living
Akupunktur er en skånsom og sikker behandlingsform for både mor og barn, som samtidig er effektiv til behandling af de udfordringer mange møder under graviditeten. Når akupunktur udføres af en specialiseret akupunktør, som hos Jordemoderhuset Yin Living, kan graviditetsakupunktur også være med til at modne til fødsel, styrke tilknytningen mellem mor og barn, forebygge komplikationer senere i graviditeten og give de bedste betingelser for en god fødsel og barselsperiode.
Første behandling:
50 minutter: 720,-
Efterfølgende behandlinger:
30 minutter: 515,-
50 minutter: 720,-
Første behandling:
60 minutter: 850,-
Efterfølgende behandlinger:
30 minutter: 515,-
50 minutter: 720,-
Første behandling:
60 minutter: 850,-
(Inkl. moxa til hjemmebehandling)
Efterfølgende behandlinger:
30 minutter: 515,-
” Jeg har gået til akupunktur hos Maria ifm flere problemer tidligt i min graviditet. Var i fertilitetsbehandling og havde stor angst for abort pga tidligere aborter og følte mig meget udkørt efter flere hårde fertilitetsbehandlinger. Dertil også kvalme og bækkensmerter. Marias behandling har virket hjulpet mig og overraskede hurtigt! Allerede efter første behandling kom der meget mere ro på kroppen og kvalmen aftog. Efterfølgende behandlinger hjalp rigtig meget med bækkensmerter.. “
– Graviditetsklient med fornyet overskud –
Klinikkens gældende afbestillingspolitik lyder, at der ved afbud senere end 12 timer før aftalt behandling opkræves et gebyr på 350 kr.
Denne politik gælder IKKE ved afbud som følge af indlæggelse på sygehus og ved fødsel.
Du kan derfor trygt booke tid til fødselsmodning, uden at bekymre dig om at “smide penge ud af vinduet” for en behandling du måske aldrig får brug for.
Jeg vil dog gerne bede om, at du ved indlæggelse eller begyndende fødsel tager kontakt til mig på mail, så snart du ved, at du ikke får brug for din aftalte tid.
INTRODUKTION
I traditionel kinesisk medicin har akupunktur været en vigtig del af behandlinger inden for gynækologi og graviditetspleje i tusinder af år, med de første omtaler fra Ming-dynastiet omkring år 1360. I Danmark har akupunktur været anvendt i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel siden 70’erne, og vinder stadig større indpas på de danske fødegange som effektiv ikke-medicinsk behandling. Akupunktur er en sikker og naturlig måde at støtte din krop under graviditeten og til lindring af graviditetsrelaterede symptomer, allerede fra første trimester og helt frem til fødslen. Herunder kan du læse mere om akupunktur til gravide, og blive klogere på, hvordan en behandling hos Jordemoderhuset Yin Living foregår.
Akupunktur arbejder med kroppens naturlige energisystem, qi – livsenergien. Qi flyder gennem et netværk af meridianbaner, der kan sammenlignes med et netværk af store og små vandløb i hele kroppen, der alle har forskellige funktioner og områder at give næring til. For at opretholde sundhed og balance skal qi bevæge sig frit og uhindret i netværket. Når vi giver kroppen de rette næringsstoffer, tilstrækkeligt væske, ilt gennem vejrtrækning og bearbejder vores følelser på en sund måde, fylder vi disse vandløb med klart, livgivende vand, som hverken er for koldt eller for varmt, og derfor kan flyde frit.
Følelsesmæssige belastninger, fysiske skader eller ubalance mellem livsstil og kroppens behov kan skabe forstyrrelser i flowet og kvaliteten af qi, ligesom et nedfaldent træ kan påvirke strømmens retning i et vandløb og skabe oversvømmelse, varme kan udtørre, og manglende tilførsel af vand nedsætter strømmens hastighed. Hvis en påvirkning bliver for stor, opstår fysiske eller psykiske symptomer – kroppens tegn på, at noget er ude af balance. Hvordan vi hver især påvirkes af livsbegivenheder afhænger af den enkelte krops unikke sammensætning, vores livsstil og opvækst. Det er grunden til, at ikke alle gravide oplever de samme graviditetsrelaterede symptomer, og ligeledes er det ikke alle med for eksempel graviditetskvalme, der har brug for samme behandling.
Gennem indsættelse af sterile engangsnåle kan akupunktur hjælpe til at fjerne blokeringer, omdirigere qi og sende næring til de områder i netværket, der er i underskud. Nålene er således et redskab til at støtte kroppens egen heling, uden medicin, hvilket gør det til en populær behandling for gravide.
Første konsultation: Det er vigtigt at stille den rigtige TCM diagnose før behandlingen opstartes. Derfor starter vi første konsultation med en dybdegående samtale, hvor vi gennemgår dine fysiske symptomer, dit fertilitetsforløb inden du blev gravid og eventuelle tidligere graviditeter og fødsler. Jeg kigger på din tunge, mærker din puls og laver eventuelt en lille jordemoderundersøgelse. Samtale og undersøgelse er vigtige elementer, for at stille en korrekt diagnose i Traditionel Kinesisk Medicin, og opbygge en personligt tilpasset behandlingsplan, der sigter mod at behandle årsagen og ikke kun lindre symptomerne.
Selve behandlingen forgår ved indstik af tynde sterile engangsnåle i udvalgte akupunkturpunkter på kroppen. Du skal ligge med nålene i ca. 20 minutter. Her får du muligheden for en rolig stund til dyb afslapning. Mange føler sig helt afslappede, og nogle falder i søvn på briksen mens kroppen tager imod behandlingen.
Efter en behandling er det vigtigt, at du drikker godt med væske, og det kan være godt at tage den med ro de efterfølgende timer, hvis du oplever at blive ekstra træt.
Efterfølgende behandling: Efterfølgende behandlinger startes altid med en samtale om, hvordan du har haft det siden sidst, hvilke forandringer du har oplevet i dine symptomer, og om der er noget nyt i forhold til din graviditet. I nogle tilfælde kan det relevant at tale om kost, kosttilskud, bevægelse og andre livsstilsrelaterede emner. Her vejleder jeg som jordemoder ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger, koblet sammen med rådgivning baseret på traditionel kinesisk medicin ud fra din individuelle TCM diagnose.
Derefter gives akupunkturbehandling af 20-30 minutter som ved første konsultation.
I Danmark er “akupunktør” ikke en beskyttet titel, og der stille derfor ikke krav til uddannelsesniveau eller efteruddannelse, for at kunne praktisere. Som gravid bærer du ikke kun ansvaret for dig selv, men også for dit ufødte barn. Derfor er det vigtigt, at du vælger en veluddannet akupunktør med viden og erfaring indenfor behandling af gravide.
Mine to bedste råd til at finde den rette behandler, så du kan føle dig tryg er:
Jeg er medlem, og har min RAB godkendelse gennem akupunkturforeningen “Sundhedsfaglige akupunktører”. Det er den eneste forening i Danmark, der stiller krav til både sundhedsfaglig uddannelse med autorisation fra sundhedsstyrrelsen, en længerevarende akupunkturuddannelse og dokumentation for løbende efteruddannelse af høj kvalitet.
Graviditetskvalme
Hovedpine & migræne
Bækkensmerter
Forstoppelse
Væskeophobning
Plukkeveer
Halsbrand
Fødselsmodning
Angst & tankemylder
Træthed & søvnbesvær
Ligamentsmerter
Vending af baby i UK
INTRODUKTION
Modning til fødsel med handler om meget mere, end at få veer og “få født”. Det er en behandling, der forbereder dig til fødslen, både fysisk og mentalt. Mange af de højgravide jeg ser i klinikken er både nervøse og utålmodige i de sidste uger op til fødslen. Nervøsitet, stress og utålmodighed aktiverer det sympatiske nervesystem, en tilstand, hvor kroppen er klar til enten kamp eller flugt, men ikke fødsel. En fødsel trives bedst i den tilstand, der kaldes det parasympatiske nervesystem, hvor der er plads til ro og hvile. Her kan fødsels-hormonet oxytocin flyde frit. Oxytocin spiller en afgørende rolle under fødslen, da det stimulerer livmoderen til at få veer og har smertelindrende egenskaber.
FORMÅLET MED FØDSELSMODNING
Fødselsmodning er ikke det samme som igangsættelse af fødsel. Ifølge dansk forskning kan akupunktur ikke igangsætte en fødsel, hvis kroppen ikke er klar. I stedet har behandlingen til formål at:
→ Reducere stress og give kroppen ro til at arbejde
→ Understøtte udskillelse af vigtige fødsels-hormoner som oxytocin og prostaglandin
→ Mindske bekymringer og tankemylder hos mor, for bedre mental forberedelse
→ Fremme barnets position og rotation i bækkenet for en lettere fødsel
→ Fjerne energiblokeringer i underlivet, så livmoderen kan arbejde effektivt med veerne
MODNING TIL FØDSEL MED NATURLIGE BEHANDLINGSFORMER
Hos Jordemoderhuset Yin Living tilbyder vi fødselsmodnende behandlinger, der kombinerer akupunktur, rebozo-teknikker og specifikke fødselsmodnende øvelser. Disse metoder skaber balance i kroppen og nervesystemet og forbereder dig bedst muligt til en naturlig fødsel. Behandlingen giver både fysisk og mental forberedelse, så din krop får optimale betingelser for at arbejde med veerne, når fødslen går i gang.
Herunder kan du læse mere om de forskellige behandlingsformer, og få svar på de spørgsmål jeg oftest får fra mine gravide.
En fødselsmodnende behandling indledes altid af en lille jordemoderkonsultation, hvor vi snakker om din graviditet, og laver en almindelig jordemoderundersøgelse. Undersøgelsen har til formål at sikre, at alle forhold er normale, og at behandlingen er sikker og gavnlig for både dig og din baby. Jeg vurderer din babys størrelse og lejring i livmoderen, og lytter hjertelyd. I enkelte tilfælde vil det også give mening at lave en indvendig vaginal undersøgelse, hvor jeg undersøger din livmoderhals.
Fødselsmodning med akupunktur foregår ved at tynde sterile nåle sættes i nøje udvalgte akupunkturpunkter på kroppen, ud fra en vurdering af, hvordan jeg bedst kan støtte dig frem mod en god fødselsoplevelse. Afhængig af dit behov, kan akupunktur for eksempel hjælpe til at give slip på spændinger i underlivet, berolige nervesystemet eller give livmoderen energi til at lave veer. Nålene sidder typisk i 15-20 minutter, mens du ligger og slapper af, og lader kroppen blive klar til fødsel.
Under graviditeten indretter babyen sig i livmoderen, der hvor der er plads. I nogle tilfælde kan stramme muskler i mave, ryg og bækken give mindre plads. Dette kan påvirke babys lejring og rotation, og gøre fødslen mere besværlig. Når du kommer til fødselsmodning i klinikken, får du gode, konkrete hjemmeøvelser til at fremme din babys lejring og rotation i livmoderen og ned mod bækkenet. Formålet med øvelserne er, at optimere forholdet mellem din og din babys krop, så babyen kan rotere uhindret ned gennem fødselskanalen under påvirkning af veerne, når fødslen starter.
En rebozo er et stort sjal eller tørklæde, der stammer fra Mexico, hvor det bruges til alt fra solbeskyttelse til fødselshjælp og som redskab til at bære sin baby. Ved at bruge rebozoen med blide rystende og vuggende bevægelser, kan jeg hjælpe med at afspænde dine muskler og skabe plads til, at baby kan rotere optimalt i bækkenet. Rebozomassage virker desuden smertestillende og kan understøtte veerne. Jeg lærer derfor også gerne dig og din partner, hvordan I kan bruge rebozo massage derhjemme, både før og under fødslen, for at fremme en god fødselsoplevelse.
Jeg anbefaler at starte fødselsmodning fra uge 37+0. Fødselsmodning fokuserer på at modne kroppen, mindske angst og fjerne mentale blokeringer, og dermed understøtte den naturlige fysiologiske fødselsprocess. En tidlig start giver øger chancerne for, at fødslen sker omkring terminen.
Det er dog ikke nødvendigt at starte i uge 37+, for at få effekt af akupunktur, rebozo og fødselsmodnende øvelser. Hver behandling bidrager med nye ressourcer til ve-arbejdet, hjælper mor med at finde ro til fødslen og barselsperioden, og øger blodgennemstrømningen til baby, som forbereder sig til den sidste fase inden fødslen og mødet med den store verden.
Fra uge 37+0 til 40+0 anbefales behandling 1x ugentligt
Efter uge 40+0 og anbefales behandling 2x ugentligt frem til fødslen
Et norsk studie har vist, at akupunkturbehandling fra uge 37+0 kan øge chancen for at fødslen går i gang omkring terminen uden behov for medicinsk igangsættelse og forløber mere ukompliceret med mindre behov for medicinsk smertelindring. Som udfald af gentagne positive resultater i videnskabelige studier, er akupunktur til fødselsmodning er en af de behandlinger, der anbefales af Verdenssundhedsorganisationen (WHO)!
I Danmark er “akupunktør” ikke en beskyttet titel, og der stille derfor ikke krav til uddannelsesniveau eller efteruddannelse, for at kunne praktisere. Som gravid bærer du ikke kun ansvaret for dig selv, men også for dit ufødte barn. Derfor er det vigtigt, at du vælger en veluddannet akupunktør med viden og erfaring indenfor behandling af gravide.
Mine to bedste råd til at finde den rette behandler, så du kan føle dig tryg er:
Jeg er medlem, og har min RAB godkendelse gennem akupunkturforeningen “Sundhedsfaglige akupunktører”. Det er den eneste forening i Danmark, der stiller krav til både sundhedsfaglig uddannelse med autorisation fra sundhedsstyrrelsen, en længerevarende akupunkturuddannelse og dokumentation for løbende efteruddannelse af høj kvalitet.
Cirka 3-4 % af alle babyer ligger med numsen nedad i bækkenet ved terminstidspunktet, hvilket på fagsprog kaldes sædepræsentation eller underkropspræsentation (UK). Fra omkring graviditets uge 36-37 skal din baby helst ligge med hovedet nedad, da det er den mest optimale position for en spontan og ukompliceret fødsel. Hvis din baby ikke ligger i hovedstilling, vil du typisk blive tilbudt et vendingsforsøg på dit fødested, hvor en læge manuelt forsøger at vende babyen.
Hos Yin Living tilbyder vi et blidere og mindre invasivt alternativ til det traditionelle vendingsforsøg. Vores behandling kombinerer akupunktur, moxa-behandling, og rebozo-massage for at hjælpe din baby med at vende sig af sig selv. Vi giver dig også instruktioner til specifikke hjemmeøvelser, der kan give bedre plads i bækkenet og fremme babyens lejring og rotation.
Moxa er en betegnelse for tørrede blade af kinesisk gråbynke, som presses og rulles til en stor cigar. Moxa behandling er en del af Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), på linje med akupunktur.
Ved moxa-behandling til vending af en baby i sædepræsentation afbrændes moxa-cigaren over et akupunkturpunkt på foden. Moxa afgiver varme i en helt bestemt bølgelængde, der påvirker kroppens energier og øger barnets aktivitetsniveau. Kombineret med akupunktur og rebozo skabes god mulighed for at babyen vender sig. Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at behandling moxa alene resulterer i at ca. 30 % flere babyer i underkropsstilling vender sig spontant til en hovedstilling.
Afbrænding af moxa har en ret speciel lugt, men medfører ingen bivirkninger eller risiko for dig og din baby.
For at give den bedste oplevelse bruger vi og vore partnere teknologier som cookies, der gemmer og/eller giver adgang til information. Med samtykke til anvendelse af disse teknologier får vi og vore partner mulighed for at behandle persondata såsom browseradfærd eller unikke ID på dette websted. Omvendt vil intet samtykke eller tilbagekaldt samtykke påvirke bestemte funktioner.
Klik herunder for samtykke til ovenstående eller vælge delvist samtykke. Dine valg vil kun blive anvendt på dette websted. Du kan ændre dine indstillinger når som helst, herunder også tilbagekalde dit samtykke, ved at bruge knapperne i Cookie Politikken, eller ved at klikke på 'Administrer indstillinger' knappen i bunden af skærmen.