Lindring af endometriose og adenomyose med akupunktur
Endometriose er en tilstand, hvor væv, der ligner og reagerer som vævet i livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen på f.eks. tarmene, blæren eller uden på livmoderen. Ved adenomyose vokser vævet inde i livmodermusklen.
Fordi endometriosevæv ligner livmoderslimhinde i sin opbygning, reagerer det på de månedlige op- og nedsving af kønshormoner gennem en menstruationscyklus, og bløder når menstruationen starter. I stedet for at udskilles igennem skeden som menstruationsblod, bløder endometriosevæv inde i kroppen, hvilket kan medføre inflammation og dannelse af arvæv og sammenvoksninger (adhærencer) af bækkenets organer. Derfor giver endometriose ofte svære menstruationssmerter, smerter ved samleje og smerter ved toiletbesøg.
Selvom endometriose forekommer næsten lige så hyppigt som diabetes, bliver mange først diagnosticeret sent i livet. Den gennemsnitlige ventetid for en endometriose diagnose i Danmark er ca. 7,5 år, fra man første gang henvender sig til sin læge, til diagnosen bliver stillet.
Akupunktur kan ikke fjerne eksisterende endometriosevæv, men målrettede akupunktur og individualiserede livsstilstiltag hjælpe til at reducere inflammation i bækkenregionen, mindske smerter og træthed, og give mere overskud i hverdagen.
Endometriose er en multifaktoriel sygdom. Sådan betragtes det også i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM). Derfor er der aldrig nogen “one size fits all” behandling. Akupunktur kan ikke kurere endometriose og adenomyose, men ved at sende signaler gennem nervesystemet kan akupunktur afhjælpe og lindre symptomerne ved at:
Ved første behandling vil der være sat tid af til samtale og gennemgang af din sygehistorie, menstruationscyklus og dine symptomer. Her lægger vi også en plan for, hvad du ønsker af dit behandlingsforløb. Der kan nemlig være forskel på tilgangen til behandlingen, om du ønsker at fokusere primært på smertereduktion, eller om søger behandling for at understøtte din fertilitet.
FIND DET, DER VIRKER FOR DIG!
Som jeg har skrevet tidligere, er endometriose en kronisk sygdom, som ikke kan kureres. Derfor er det vigtigt, at du tager dig tid til, at finde de behandlingsformer, der virker for lige netop dig. Det kan også være en god idé at tracke din menstruationscyklus, så du kan planlægge din hverdag efter din menstruation (og undgå store begivenheder, mens du har mest ondt).
For nogen, er den bedste behandling operativ fjernelse af endometriose-vævet efterhånden som det vokser frem. Andre kan håndtere deres symptomer med inflammatorisk kost, og for en tredje person kan akupunktur været løsningen.
At lære, at tage sig af sin endometriose og finde frem til den kost- og livsstil, samt de behandlingsformer, der virker bedst, kan tage tid. Når du kommer til behandling hos Jordemoderhuset Yin Living gennemgår vi alle aspekter af dit liv, som kan have indflydelse på din sygdom. Jeg er her for at hjælpe dig med at holde styr på dit behandlingsforløb og give vejledning og støtte mens du afprøve forskellige tilgange til håndtering af dine symptomer.
Endometriose kan påvirke fertiliteten på mange måder, f.eks ved blokering af æggestokkene og æggelederne eller ved påvirkning af livmoderslimhinden, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast. I nogle tilfælde vil det derfor kræve enten operation, eller fertilitetsbehandling med IVF for at blive gravid.
Akupunkturbehandling af endometriose gener kan sagtens kombineres med f.eks. fertilitetsbehandling med IVF. Du kan læse mere om min tilgang til fertilitets-understøttende behandling i IVF forløb her:
Første konsultation varer altid 1-1,5 time. Her er afsat tid til samtale, undersøgelse og behandling.
Sammensætningen af opfølgende behandlinger afhænger af dine symptomer og ønsker for behandlingen. Typisk behandles i starten 1-2 gange pr. uge. Efterhånden som du oplever fremgang, og kan holde dine smerter og symptomer i skak, trappes behandlingerne ud, og vi overgår til behandlinger hver 2.-4. uge, eller efter behov.